Frygten for d. 1 december

  Glædelig 1. december kære læser, jeg håber du nyder den på bedste vis. Jeg har fyret op for julemusikken på fuld hammer, og er i gang med at male gulv – naturligvis afbrudt af pauser hvor jeg fylder skrutten med de julesmåkager jeg bagte forleden – ren decemberhygge! 🎅🏼🎄🍪 Jeg har altid godt kunnet lide december måned og al den julehygge der følger med, men samtidigt har december også været en måned jeg tidligere har frygtet idet min overspisning altid eskalerer i december. I år er der dog andre juleboller på suppen – for første gang i mit liv frygter jeg ikke december. Og hvad er det så lige der er anderledes i år? Hvis du har fulgt lidt…

Om at skjule sine spor

Jeg har både i går og i dag forsøgt at skjule mine spor efter en, for mit vedkommende, mindre overspisning. Det har sat nogle tanker i gang som jeg gerne vil dele med jer, for det at skjule mine spor er et indgroet mønster som jeg haft i de 20 år jeg har kæmpet med overspisning. Det er en reaktion på den skam jeg føler når jeg overspiser, og når jeg oplever at miste kontrollen. Det er noget jeg har arbejdet med efter jeg har taget problematikken op med min psykolog, men jeg kan se at det stadig sidder dybt i mig, og hvis ikke jeg er bevidst om mine handlinger, falder jeg direkte tilbage i mit gamle mønster. Lige…

Min nyeste investering

  Jeg har investeret i en spinningcykel som skal pryde min 1-værelses lejlighed. Sådan en lille sag fylder jo nærmest ingenting 😉 Årsagen til mit køb er, at spinning er den motionsform som jeg har holdt ved lige i allerlængst tid, og som jeg faktisk finder stor glæde ved. Jeg har de sidste 3,5 år været medlem af Fitnessdk, hvor jeg primært har været bruger af deres spinninghold. De første 10 gange hadede jeg det, men mit forhold til cyklerne udviklede sig med tiden, og jeg begyndte at holde af det. Så meget at jeg i perioder har spinnet 3-5 gange om ugen. Faktum er dog, at jeg gennem en længere periode ikke har spinnet ligeså meget som jeg tidligere…

Forhindrende overbevisninger og en selv-opfunden sportsgren

Jeg blev bekendt med udtrykket ”forhindrende overbevisninger” da jeg hørte en podcast med Morten Elsøe og Anne Gaardmand (Detox din hjerne – Episode 1), og det har i den grad været nyttig viden ift. min udviklingsproces. Jeg har i hvert fald haft et hav af forhindrende overbevisninger gennem tiderne, og mon ikke også du har et par stykker? Selv opdager jeg i hvert fald hele tiden nye. “En forhindrende overbevisning er en overbevisning der får dig til at handle på en uhensigtsmæssig måde i forhold til det du egentligt ønsker” Som et eksempel fra min egen verden, så har jeg fx haft den forhindrende overbevisning, at det kun er 5 kilometers løb eller derover der nytter – alt andet ”tæller”…

Succesoplevelserne bliver flere og flere

Jeg er som overskriften indikerer begyndt at mærke små forandringer som tyder på, at alting går den rigtige vej. I forgårs var vi fx hos mine svigerforældre og spise, hvilket som altid var smadder hyggeligt. Efter maden disker de op med gåsebryst, kaffe og en skål chokolade. Gåsebrystet havde jeg egentligt ikke synderligt meget lyst til da flødekager sjældent får mig helt op at ringe, men jeg spiste den fordi det blev serveret, og det var i og for sig fint. Det vilde var dog at jeg ikke rørte chokoladen – faktisk skænkede jeg den ikke en eneste tanke. Det slog mig dog først da vi var kommet hjem og lå og sludrede inden vi skulle sove. ”Guuuuud” udbrød jeg…

Når hjernen går i selvsving over bacon

Jeg håber i nyder det dejlige efterårsvejr derude i det ganske land. Jeg er så småt ved at finde en indre ro igen ovenpå eksamen, og prøver på alle tænkelige måder at være god med ved mig selv. Jeg har gået ture i skoven, besøgt en god veninde, fået lavet en masse simremad, været til træning og hygget om min travle, selvstændige kæreste. Lige nu spreder der sig en duft af langtidssimret chili con carne, og imens jeg venter på at den simrer færdig, vil jeg da lige dele nogle tanker med jer – denne gang omkring bacon og fløde! Jeg arbejder jo ihærdigt med mig selv for at komme min overspisning til livs. Der er mange mønstre der skal…

Så ramte overspisningen mig igen…

En pose popcorn, 1 Daim is, 6 Snickers is, 1 hollandsk vaffel, godt og vel en hel plade Rittersport, ca. 20 stykker slik, og så lige en portion havregrød, en halv portion boller i karry, og en færdigsalat med rejer fra Netto. Det var det jeg formåede at indtage i løbet af dagen i går, da jeg blev ramt af en overspisning. Det er længe siden jeg haft en slem overspisning, men jeg var presset pga. eksamen, og det eneste der rigtigt dulmer den uro jeg føler i sådan en situation er, at stoppe i hovedet. Og stoppe i hovedet det gjorde jeg – også selvom jeg var mæt og egentligt ikke havde lyst til mere. Oveni hatten sov jeg…

Den “søde” eksamenstid – om facader og forventningspres

Min krop reagerer ret kraftigt i ugerne op til en mundtlig eksamen, og det er stort set det samme mønster der gentager sig hver eneste gang. 2-3 uger før det går løs, begynder jeg som regel at få tics ved mit venstre øje – små muskelsammentrækninger der får øjenlåget til at ”vibrere”. Normalt har jeg aldrig tics, men det kommer altid i perioder hvor jeg er presset. Samtidigt sover jeg ekstremt dårligt i ugerne op til – jeg roder uroligt rundt og kan slet ikke finde ro. I dagtimerne er jeg også enormt rastløs, og jeg har svært ved at samle mig og tage mig sammen til noget som helst. Derfor ender det ofte med at jeg først i allersidste…

Har du også tjekket dig selv ud i dag?

I morges så jeg en instagram-story af Signe Nordstrand hvor hun taler om ”Bodycheks”. Det var indtil i morges et nyt begreb for mig, men da hun beskrev hvordan det skal forstås ramte hun mig dybt, og jeg fik en øjenåbner ud over det sædvanlige. Et ”Bodycheck” er det øjeblik hvor man stiller sig foran spejlet og tjekker sin krop ud – en form for kropsstatus om man vil. Har jeg ikke tabt mig lidt siden i går? Jeg synes jeg føler mig lidt slankere? Uh nej mavedellen er da vist ikke blevet mindre – og hey… er det begyndende appelsinhud jeg spotter der på venstre balle? Mine øjne er faktisk ret smukke, men hvad er nu det med min…

En del kilo tungere og alligevel en del kilo lettere…

Det er ved at være længe siden jeg har skrevet et indlæg her på bloggen, hvilket der er en helt simpel årsag til: jeg har haft det rigtig svært. Det burde jeg måske have blogget om løbende, men der er de seneste måneder sket så meget med min krop og mit sind, at jeg har haft svært ved at finde hoved og hale i hvad jeg egentligt tænker og føler. Jeg har blot forsøgt at være i det, og har ikke været klar til at sætte ord på processen endnu – men nu er det tid. Flere har efterspurgt en update på mit eksponerings-projekt og kære følger; her kommer den. I juni startede jeg i samråd med min psykolog mit…