Med skeen i sukkerskålen...

Type 2 diabetes og forhøjet kolesterol…

Jeg har gennem en længere periode gået og frygtet hvad 20 år med periodevis overspisning har gjort ved min krop. Frygten for type 2 diabetes ligger lige under overfladen, ligesom jeg frygter forhøjede kolesteroltal og dermed en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Det kan lyde fjollet, for når man ser på mig ser jeg slank ud, men min fedtprocent placerer mig i kategorien ”overvægtig”. Jeg er dermed i øget risiko for at udvikle de såkaldte livsstils-sygdomme, særligt fordi mit fedtdepot er centreret på maven hvor det udgør en øget risiko.

Frygten har været særlig stor det sidste halve års tid hvor overspisningen har været min følgesvend på stort set daglig basis, hvorfor jeg på få måneder har taget 10 kg. på. Som altid har skammen dog siddet i mig – hvad ville min læge sige hvis jeg kom og bad om at få tjekket mine kolesteroltal og mit langtidsblodsukker? Vil hun ikke bare synes det er noget pjat og spild af hendes tid? Jeg ser jo slank ud!

Midt i juli besluttede jeg mig dog for, at min skam ikke skulle stoppe mig. Jeg har brug for at vide besked. Er mine prøver fine vil det uden tvivl give mig en indre ro, og så kan jeg slippe den underliggende frygt for, at jeg har påført min krop decideret skade. Et dårligt resultat vil derimod give mig afklaring og være en kæmpe motivationsfaktor for at gøre noget ved det. Jeg er klar til at face den eventuelle konsekvens mine overspisninger kan have medført.

Men hold nu op hvor har det været svært for mig at tage mig sammen til at gå ned og få den taget.  Jeg skrev til min læge midt i juli, og hun synes det var en rigtig god ide at få det tjekket både langtidsblodsukker, kolesteroltal og mit stofskifte. Jeg fik derfor besked på blot at komme forbi en dag, og så ville deres sygeplejerske tage prøverne. Det har så taget mig 4 uger at tage mig sammen til at komme afsted, simpelthen fordi jeg har frygtet at skulle se nogle realiteter i øjnene som jeg ikke var klar til.

Forleden overvandt jeg dog frygten og fik sparket mig selv afsted. Det var en sød, ung, mandlig lægestuderende der skulle tage dem, og undervejs fyldte skammen. Han havde jo læst min mailkorrespondance med min læge og vidste hvad det drejede sig om, og han vidste derfor også ,at jeg er en kvinde der lider af tvangsoverspisning. Det var ikke noget vi talte om, men skammen sad i mig og det piner mig i den grad, at jeg skammer mig over mig selv på denne måde. Det er jo ikke en tilstand jeg selv har valgt. Men prøverne blev taget og jeg kunne forvente svar indenfor en uges tid. Som det nysgerrige menneske jeg er, og med en fortid som sygeplejerske, ved jeg dog godt, at de prøver jeg skulle have taget formentligt ville være klar før. Samme aften tjekkede jeg derfor mit laboratoriesvar på sundhed.dk og de var allerede klar.

Dommen var klar: alt er godt og mine tal ser fine ud. Jeg blev så lettet at jeg fik tårer i øjnene. Det har tydeligvis fyldt en hel del indeni mig, og det var sådan en lettelse af få en afklaring.

Sidder du ligesom mig med en frygt for at det står skidt til med helbredet, så tøv ikke med at gå til lægen og få det tjekket hvis du har brug for afklaring. For mig var uvisheden og frygten virkelig ubehagelig, og jeg har brugt enormt meget unødvendig krudt på at spekulere over mit helbred. Jeg ville ønske jeg havde fået det tjekket noget før, men nu er det gjort og jeg føler mig næsten 10 kg. lettere selvom vægten siger det samme…

De kærligste hilsner,
Froeken Berit

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med skeen i sukkerskålen...