Lidt om hvorfor jeg deler min spiseforstyrrelse med omverdenen

Der er formentlig nogen der har tænkt hvorfor i alverden jeg deler min spiseforstyrrelse med resten af verden. Er den slags ikke lidt for privat til at dele med alt og alle på de sociale medier, og er det mon opmærksomhed eller medlidenhed jeg søger? Det korte svar er nej, nej og nej. Jeg deler det fordi det giver mening for mig, at hjælpe med at sprede budskabet om en tabubelagt spiseforstyrrelse som kun de færreste kender til og forstår til trods for, at det er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark, som det anslås at mere end 40-50.000 danskere lider af. Jeg får jævnligt beskeder fra mennesker der har haft gavn af min blog ift. at forstå og erkende,…

Lidt lørdagstanker om trickere

Jeg modtog i går en ny bog som jeg har glædet mig meget til at læse – ”Overvind din overspisning” af cand.psych. Christina Villendrup Lynge. Jeg fik startet på den her i morges, og er godt i gang med den. Midt i læsningen stod det pludseligt klart for mig hvad der helt konkret har tricket min overspisning gennem tiderne. Ikke at jeg ikke allerede var bekendt med de forskellige faktorer, men det er første gang de kom til mig på én gang, og hvor jeg rent faktisk var i stand til at indfange og nedfælde dem alle. Tænkte jeg lige ville dele dem med jer – måske i kan genkende nogle af dem? Når jeg overspiser er det som regel…

Når ferie-kiloene tricker spiseforstyrrelsen

Birk og jeg vendte i går hjem fra en dejlig uge i Holland, hvor vi til trods for op imod 42 grader har travet løs og oplevet flere forskellige byer. Helt eksakte har vi i gennemsnit gået 10,7 km om dagen 7 dage i træk, så det er ikke just fordi vi har ligget på den lade side. Vi har nydt at være væk, tiden med hinanden og en masse dejlig mad og oplevelser, og heldigvis har spiseforstyrrelsen holdt sig på afstand undervejs, selvom jeg helt har undladt at skrive kostdagbog. Vi har forsøgt at spise nogenlunde regelmæssigt, og jeg har sørget for at spise mig ordentligt mæt til måltiderne og det er lykkes ret fint. Oveni hatten har jeg…

Sommerferie med BED

Sommeren er over os, og jeg tror de fleste vil være enige i at det er den bedste tid på året. Men lider man af BED kan det også være en svær tid, det har det i hvert fald altid været for mig. For sommeren byder på fristelser i overflod, og for mig har ferie altid været lig med ”så må jeg godt”. Jeg må gerne spise store is, drikke rosé i stride strømme og spise uanede mængder når der grilles – for det gør vi jo kun om sommeren. Og når jeg har været afsted på ferier er jeg ligeledes gået all-in, for det er jo kun én uge og det skal jeg også have lov til. Problemet har…

Det bedste redskab til at eliminere overspisninger

I mit behandlingsforløb har jeg lært meget, men det bedste redskab jeg har fået med mig er det jeg vil præsentere i dette opslag: Mekanisk spisning. Mekanisk spisning kan nok lyde lidt som det der sker når hånden kører automatisk fra slikskål til mund, uden at man når at registrere den kvalme der er opstået i mellemtiden – det er ikke den form for mekanisk spisning  der er tale om. I behandlings-øjemed skal mekanisk spisning forstås på den simple måde, at man skal lære at spise rigtig mad regelmæssigt. Det lyder da såre simpelt ikke? Det kan jeg så afsløre at det ikke er, når man lider af tvangsoverspisning. For når man gør det, er ens spisemønster formentligt en lille…

Om at gå i gruppeterapi

BED (tvangsoverspisning) er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark, og derfor er det ret fantastisk at Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMSOS) de kommende 3 år kan tilbyde behandling til personer over 18 år med støtte fra Sundheds- og Ældreministeriet. Behandlingen tilbydes som gruppeterapiforløb med ca. 8 deltagere, og foregår flere steder i landet. Forløbene strækker sig over 9 måneder, og formålet med behandlingen er, at hjælpe BED-ramte ud af en hverdag styret af overspisninger og negative tanker, hvor krop, mad og vægt fylder for meget (Læs mere om tilbuddet her, og ansøg om behandling). Det var noget angstprovokerende for mig, at række hånden ud efter hjælp hos LMS, for da jeg gjorde det var det samtidigt en erkendelse af,…

En længe ventet update…

Langt om længe et pip fra mig. Mit sidste indlæg skrev jeg i december, så måske der ikke er flere følgere tilbage, men måske jeg er heldig at der er nogle der fortsat har lyst til at følge med. Lysten til at skrive har egentligt været der, men overskuddet har af forskellige årsager ikke. Men nu skal det være, så her får i en opfølgning på det hele. Alt er vel, men de sidste 6 måneder har været begivenhedsrige. Jeg fik i januar konstateret hudkræft, og fik en lille plet fjernet kirurgisk. Det hele blev fjernet og det var heldigvis “bare” en ufarlig type kræft. Nu skal jeg blot gå til hyppige kontroller og holde mig fra solen fremover. Så…

Frygten for d. 1 december

  Glædelig 1. december kære læser, jeg håber du nyder den på bedste vis. Jeg har fyret op for julemusikken på fuld hammer, og er i gang med at male gulv – naturligvis afbrudt af pauser hvor jeg fylder skrutten med de julesmåkager jeg bagte forleden – ren decemberhygge! 🎅🏼🎄🍪 Jeg har altid godt kunnet lide december måned og al den julehygge der følger med, men samtidigt har december også været en måned jeg tidligere har frygtet idet min overspisning altid eskalerer i december. I år er der dog andre juleboller på suppen – for første gang i mit liv frygter jeg ikke december. Og hvad er det så lige der er anderledes i år? Hvis du har fulgt lidt…

Om at skjule sine spor

Jeg har både i går og i dag forsøgt at skjule mine spor efter en, for mit vedkommende, mindre overspisning. Det har sat nogle tanker i gang som jeg gerne vil dele med jer, for det at skjule mine spor er et indgroet mønster som jeg haft i de 20 år jeg har kæmpet med overspisning. Det er en reaktion på den skam jeg føler når jeg overspiser, og når jeg oplever at miste kontrollen. Det er noget jeg har arbejdet med efter jeg har taget problematikken op med min psykolog, men jeg kan se at det stadig sidder dybt i mig, og hvis ikke jeg er bevidst om mine handlinger, falder jeg direkte tilbage i mit gamle mønster. Lige…

Handywoman wannabe

Jeg har stor respekt for mennesker der har hænderne skruet rigtigt på, og jeg ville ønske jeg var en handywoman. Faktum er dog, at jeg alle dage har haft kompetente folk til at hjælpe mig med det håndværksmæssige, og det er derfor ikke meget øvelse det er blevet til. Min far og min bror har stort set altid fikset alting for mig, men de senere år har jeg i højere og højere grad selv forsøgt mig med nogle småting der skulle fikses. Og hver gang det så lykkes får jeg nærmest et lille kick ud af det, som da jeg fx helt selv fandt ud af hvordan jeg udluftede mine radiatorer, og da jeg for første gang hang noget op…