Når hjernen går i selvsving over bacon

Jeg håber i nyder det dejlige efterårsvejr derude i det ganske land. Jeg er så småt ved at finde en indre ro igen ovenpå eksamen, og prøver på alle tænkelige måder at være god med ved mig selv. Jeg har gået ture i skoven, besøgt en god veninde, fået lavet en masse simremad, været til træning og hygget om min travle, selvstændige kæreste. Lige nu spreder der sig en duft af langtidssimret chili con carne, og imens jeg venter på at den simrer færdig, vil jeg da lige dele nogle tanker med jer – denne gang omkring bacon og fløde! Jeg arbejder jo ihærdigt med mig selv for at komme min overspisning til livs. Der er mange mønstre der skal…

Så ramte overspisningen mig igen…

En pose popcorn, 1 Daim is, 6 Snickers is, 1 hollandsk vaffel, godt og vel en hel plade Rittersport, ca. 20 stykker slik, og så lige en portion havregrød, en halv portion boller i karry, og en færdigsalat med rejer fra Netto. Det var det jeg formåede at indtage i løbet af dagen i går, da jeg blev ramt af en overspisning. Det er længe siden jeg haft en slem overspisning, men jeg var presset pga. eksamen, og det eneste der rigtigt dulmer den uro jeg føler i sådan en situation er, at stoppe i hovedet. Og stoppe i hovedet det gjorde jeg – også selvom jeg var mæt og egentligt ikke havde lyst til mere. Oveni hatten sov jeg…

Den “søde” eksamenstid – om facader og forventningspres

Min krop reagerer ret kraftigt i ugerne op til en mundtlig eksamen, og det er stort set det samme mønster der gentager sig hver eneste gang. 2-3 uger før det går løs, begynder jeg som regel at få tics ved mit venstre øje – små muskelsammentrækninger der får øjenlåget til at ”vibrere”. Normalt har jeg aldrig tics, men det kommer altid i perioder hvor jeg er presset. Samtidigt sover jeg ekstremt dårligt i ugerne op til – jeg roder uroligt rundt og kan slet ikke finde ro. I dagtimerne er jeg også enormt rastløs, og jeg har svært ved at samle mig og tage mig sammen til noget som helst. Derfor ender det ofte med at jeg først i allersidste…

Efterårets bedste tilbehør: ovnbagt hokkaido græskar

I går stødte jeg i Kvickly på store, flotte, økologiske Hokkaido-græskar til 18 kr. Ned i kurven med sådan en fætter, og så kunne det kun gå for langsomt med at komme hjem og lave mad. Det er nemt, det er sundt og det er billigt – og så er de så smukke med deres orange farve. What is not to like? I går lavede jeg en helt simpel version, som dog blev knapt så lækre som dem jeg lavede i dag, og det er derfor opskriften fra i dag i får. Ovnbagt Hokkaido med parmesan – ser de bare lige lækre ud eller hvad? 😉  Ingredienser (Tilbehør til 1 person) Et halvt Hokkaido græskar 1 spsk. hvedemel Parmesanost 1-2…

Har du også tjekket dig selv ud i dag?

I morges så jeg en instagram-story af Signe Nordstrand hvor hun taler om ”Bodycheks”. Det var indtil i morges et nyt begreb for mig, men da hun beskrev hvordan det skal forstås ramte hun mig dybt, og jeg fik en øjenåbner ud over det sædvanlige. Et ”Bodycheck” er det øjeblik hvor man stiller sig foran spejlet og tjekker sin krop ud – en form for kropsstatus om man vil. Har jeg ikke tabt mig lidt siden i går? Jeg synes jeg føler mig lidt slankere? Uh nej mavedellen er da vist ikke blevet mindre – og hey… er det begyndende appelsinhud jeg spotter der på venstre balle? Mine øjne er faktisk ret smukke, men hvad er nu det med min…

En del kilo tungere og alligevel en del kilo lettere…

Det er ved at være længe siden jeg har skrevet et indlæg her på bloggen, hvilket der er en helt simpel årsag til: jeg har haft det rigtig svært. Det burde jeg måske have blogget om løbende, men der er de seneste måneder sket så meget med min krop og mit sind, at jeg har haft svært ved at finde hoved og hale i hvad jeg egentligt tænker og føler. Jeg har blot forsøgt at være i det, og har ikke været klar til at sætte ord på processen endnu – men nu er det tid. Flere har efterspurgt en update på mit eksponerings-projekt og kære følger; her kommer den. I juni startede jeg i samråd med min psykolog mit…

Panang karry med kylling og masser af grønt

Her til aften lavede jeg en af mine yndlingsretter: Panang karry med kylling og masser af grønt. Det er nemt, hurtigt og blev som altid top-lækkert. Har man ikke standard thai-ingredienser på lager skal man lige forbi en asiatisk butik første gang man laver den. Det er dog ikke meget man skal punge ud med for at kunne lave retten, og der er til virkelig mange portioner når først man har købt en bøtte karrypasta, en flaske fiskesauce og en pose frosne limeblade. De friske urter, chili og lime er ikke et must, men kan peppe retten lidt ekstra op, og det pynter på toppen. Grøntsagerne kan man variere alt efter smag og behag, ligesom man også kan lave retten…

Jeg er blevet bidt af en gal vaffel 😍

Jeg har stort set levet af vafler siden jeg for 14 dage siden erhvervede mig et vaffeljern – sunde vafler vel at mærke! Kålvafler er blevet min favorit som erstatning for sandwichbrød eller rugbrød, og til morgenmad er jeg helt vild med blåbær-banan-vafler – det smager som var det usundt… Her til morgen har jeg  spist blåbær-banan-vafler med bananis, friske bær og crunchy chokolade. Yummi in my tummy – se det lige… Opskriften får du her: Vaflerne (Ca. 6 stk) – 2 meget modne bananer – 2 dl. boghvedemel eller blendet havregryn – 1 tsk. bagepulver – 1 tsk. kardemomme – 1 tsk. kanel – 1 knivspids salt – 1. dl. blåbær – Evt. lidt vand hvis dejen bliver meget…

Type 2 diabetes og forhøjet kolesterol…

Jeg har gennem en længere periode gået og frygtet hvad 20 år med periodevis overspisning har gjort ved min krop. Frygten for type 2 diabetes ligger lige under overfladen, ligesom jeg frygter forhøjede kolesteroltal og dermed en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Det kan lyde fjollet, for når man ser på mig ser jeg slank ud, men min fedtprocent placerer mig i kategorien ”overvægtig”. Jeg er dermed i øget risiko for at udvikle de såkaldte livsstils-sygdomme, særligt fordi mit fedtdepot er centreret på maven hvor det udgør en øget risiko. Frygten har været særlig stor det sidste halve års tid hvor overspisningen har været min følgesvend på stort set daglig basis, hvorfor jeg på få måneder har taget 10 kg. på….

Med skeen i sukkerskålen…

Kender i det, at man er så desperat efter sukker, at man endevender køkkenet i håbet om at finde blot en enkelt vingummi bagerst på hylden med krydderier, eller bare lige et enkelt stykke chokolade der har forputtet sig mellem ris og pasta? Og kender i så skuffelsen når det går op for en, at der absolut intet lækkert er at finde noget sted. D.E.S.P.E.R.A.T.I.O.N Hvad gør man så? Man kan vælge løsning 1 eller løsning 2. Vælger man nummer et, trodser man regn og blæst og bevæger ned til den velkendte, lokale kiosk-mand, hvor man som altid køber lidt for meget, så det ikke ser ud som om man er en sølle single der sidder og trøstespiser alene. Man…